En iPad anmeldelse. Jeg har nu haft min iPad 64gb i lidt mere end et døgn, og tænkte jeg hellere burde skrive lidt om mine indtryk.
Hardwaren. Den ser faktisk helt magisk ud, sådan når den lægger der på bordet, den kraftigt oplyste skærm viser facebook…bygge kvaliteten er i top. Ligesom unibody macbooks føles den massiv. Ingen knagen, ingen underlige samlinger…knapperne er lidt mere kantede end iphonens, men ellers ens i layout og virkemåde.
Hastigheden. Vanvittig!! Safari er dobbelt så hurtig som på min mac. Alle apps åbner med det samme. Man fristes til at sige BOOM!!
Apps. Ingen weather app? Ellers er de indbyggede apps fede, godt gennemtænkte. Første gang man starter appstore bliver man tilbudt den gratis iBooks app. Den ujderstøtter forresten standard epub bøger. Bare træk dem over i iTunes og de blpiver synkroniseret over.
Appstore. Der er selvfølgelig en bunke fede apps. Ingen overraskelser der.
Dansk. Den understøtter ikke dansk sprog eller keyboard. Man kan skrive æøå ved at holde evt aao nede og vælge dem. Den understøtter danske formater dato og tid
Svagheder. Synkronisering med itunes via usb er bare en ommer. Er ok med en tlf, men ikke med en iPad der jo burde kunne stå alene uden hjælp fra en mac eller pc. Især dokument udveksling i forbindlse med pages, number og keynote er til grin. Apple har brug for en cloudløsning. Nu!!!!
Konklusion. Som forventet lader der til den lever op til min forventininger. Jeg regner med at kunne bruge ipaden til ca 90% af de ting jeg ellers ville bruge min mac til i fritiden. Denne anmeldelse er skrevet på ipadden i wordpress.app. Selve padden ligger lige nu med toppen på en bog, så den er stabil og vinkler lidt. Så kan man faktisk godt skrive længere tekster. Glæder mig til virkelig at fá læst lidt flere bøger på den.
Ipadden er et hit